Maestro 75 tunnel

70.495,00 kr.

Ikke på lager

Kategori:

Beskrivelse

Gaspejs gennemgående Eco Wave
Den ultimative ildoplevelse fra flere sider!

Maestro 75 Tunnel er en smuk og hyggespredende gennemgående pejs, som er den ideelle pejs indbygget i en væg, som fungerer som rumadskiller. Med Maestro 75 tunnelpejs kan ilden og hyggen således opleves fra begge sider af væggen. Pejsen er udstyret med en fjernbetjening, men den kan også betjenes på afstand via smartphone/tablet.

Maestro 75 Tunnel er, som de øvrige pejse i Maestro-serien, udstyret med det unikke DRU Eco Wave-system, som giver smukke flammer med minimalt gasforbrug, hvor du kan spare helt op til 50%. Gaspejsen er i energiklasse A og med en effektivitet på 93%.

Gaspejsen er udstyret med Dynamic Flame Burner®, som giver dig en fantastisk ildoplevelse. Denne innovative løsning består af 3 brændere – en i bunden og to opretstående i brændkammeret – som skjules bag et par stykker meget naturtro keramisk brænde. På den måde skabes et højt og flot bål inde i pejsen, og dermed nogle utrolig smukke flammer. Det er endvidere muligt at regulere pejsen, så du både kan tænde hele pejsen, en af de 2 brændere i toppen eller blot brænderen i bunden.

Den ultimative ildoplevelse fås ved tilkøb af Eco Glow LED glødebunden, som kan tændes, selv når der ikke er ild i pejsen, vha. den medfølgende fjernbetjening eller via app. Med glødebunden tændt ser pejsen flot og hyggelig ud, selv om den ikke afgiver varme. Det kan være praktisk om sommeren, hvor gaspejsen måske bruges mindre end om vinteren, hvorfor LED glødebunden også kaldes Sommerlighting.

Iøjnefaldende smuk, effektiv og alsidig: Maestro 75 Tunnel er den ultimative gennemgående gaspejs til det moderne hjem!

Med Clear View glas ses kun ilden
Clear View antireflekterende glas skaber illusionen af et åbent ildsted, da der næsten ingen refleksioner er på glasset. Hvis du vælger Clear View glas, skal ruden rengøres på korrekt vis før og efter optænding for første gang. Læs anvisningerne i kapitlet ”Rengøring af rude” i den medfølgende brugervejledning. Det er selvfølgelig også muligt at vælge standardglas.

Værd at vide om installation og montering af gaspejs Maestro 75 Tunnel
DRU Fires PowerVent® aftrækssystem gør det muligt at placere gaspejsen næsten overalt, men aftrækket kan selvfølgelig også gå gennem eksisterende skorsten.

Gaspejse må kun monteres af en gasmester, der er certificeret til at arbejde med gas. Vedkommende skal stå for installationen af selve gaspejsen og aftrækket, samt forsyningen af gas til pejsen – eksempelvis flaskegas, naturgas eller bygas.

Vejl. pris er for standard model uden ekstra udstyr

Denne pejs fås også i en højere version, se Maestro 75 Tall Tunnel.